Tilbage

Domaine Geantet Pansiot Hautes-Côtes de Nuits 2024

Frankrig

Frankrig, Bourgogne

12,5% alk.

75 cl

1 fl. pr. stk.
499,95 DKK
6 fl. pr. stk.
349,95 DKK
Indhent tilbud på storkøb
På lager - 1-2 dages levering
Unik smagsgaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. Gælder ved helkasser af samme variant, ikke blandede kasser (maks. 1 md. efter levering).

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Anmeldelser
Din rating

Domaine Geantet Pansiot Hautes-Côtes de Nuits 2024

Frankrig

Frankrig, Bourgogne

12,5% alk.

75 cl

Billede af forfatteren

Vinen beskrives af

Isak Broe Vinekspert DipWSET

"97 point. Vi er tæt på at ramme noget, der minder om det bedste, jeg har smagt i 2025 ... Det smager så fint, elegant, nuanceret og blidt, at jeg er helt og aldeles på røven over den." - Flaskehalsen(obs. tidl. årg.)

"95 point. Skal du have topniveau Bourgogne – så har jeg ikke mødt et bedre tilbud end dette, punktum." - Vinonyme(obs. tidl. årg.)

Vi har ventet mange måneder på flasker… Den nye årgang af vores måske allerbedste bourgognekøb er endelig på lager!

Hyldet som et 6-stjernet superkøb – og med en perlerække af topratings op til 97 point. Intet under at Geantet Pansiot Bourgogne Hautes–Côtes de Nuits blev revet væk i forrige årgang.

“In the highlands of Nuits-Saint-Georges (Chevannes, Messanges, Bévy, Curtil), clay-limestone soils shape this vineyard.” – Domaine Geantet-Pansiot

Røverkøbet i nummererede flasker stammer fra 6,88 hektar med op til 60 år gamle vinstokke i Nuits-Saint-Georges-højlandet Combe de Chaux.

Høstudbytte på blot 45 hl/ha er bemærkelsesværdigt lavt og ambitiøst for appellationen. Det samme kan man roligt sige om den 14-18 måneder lange modning på 30 % helt nye fade – vel at mærke fra topleverandører som Cavin, Berthomieu og lokale Rousseau, der flere gange er kåret som Meilleur Ouvrier de France (Frankrigs højeste udmærkelse for håndværk).

Intet under at anmelderen Colin Hay fra The Drinks Business tidligere har ladet sig imponere af vinens frugtintensitet under den prestigiøse smagning 'Hors Bordeaux 2025'.

Familieejede Domaine Geantet-Pansiot i Gevrey-Chambertin er toplistet som et af Bourgognes 141 bedste vinhuse i referenceværket The Great Domaines of Burgundy samt i Benjamin Lewins bog om Frankrigs bedste vinhuse, Wines of France: A Guide to 500 Leading Vineyards. Side om side med andre af Gevrey-Chambertins absolutte sværvægtere.

Geantet-Pansiot er et af flere topnavne, der i disse år stømmer mod Bourgognes høje skråninger, Hautes-Côtes, hvor global opvarmning giver tæt på samme klima, som Grand Cru-markerne i Côte de Beaune og Côte de Nuits havde indtil for nylig. Og vinene er bedre end nogensinde...

2024-årgangen er særligt elegant med en sitrende mineralsk nerve, der bringer fantastisk liv og drikkeglæde til de jordbærsaftige Pinot Noir-nuancer i glasset.

Endnu en gang et regulært røverkøb fra et af de bedste vinhuse i Côte de Nuits og Bourgogne!

......

Nyd denne dejlige bourgogne til steaks, fjerkræ, lyst kød, tapas, svamperetter, tatar og cremede oste. Servér ved 14-17°C.

1 fl. pr. stk.
499,95 DKK
6 fl. pr. stk.
349,95 DKK
Indhent tilbud på storkøb
På lager - 1-2 dages levering
Unik smagsgaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. Gælder ved helkasser af samme variant, ikke blandede kasser (maks. 1 md. efter levering).

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Anmeldelser
Din rating

Anmeldelser af Domaine Geantet Pansiot Hautes-Côtes de Nuits 2024

97 Point(tidligere årgang)

Flaskehalsen

Fra højt beliggende vinmarker i Cotes de Nuits kommer denne helt igennem uimodståelige vin fra Domaine Geantet-Pansiot. Vi er tæt på at ramme noget, der minder om det bedste, jeg har smagt i 2025. Man skal selvfølgelig altid passe på med den slags store ord, for dagsformen, tilbehøret, sammenhængen og stjernernes position i forhold til månen, kan altid gøre en lille forskel. Men den smoothness og piblende syre, der forener sig i denne vin, gør den til en uhørt flot oplevelse. Helt lyse bær, der har den perfekte modenhed, hvor sødmen kommer frem i små antydninger, mens syren for saftigheden til at drive det hele fremad mod den lange, omskiftelige og dynamiske eftersmag. Det smager så fint, elegant, nuanceret og blidt, at jeg er helt og aldeles på røven over den.

95 Point(tidligere årgang)

Vinonyme

Nu må jeg nive mig i armen, for kan det her virkelig være rigtig!? Næsen har den burgundiske fugtige jordbund og et strejf af brettanomyces – ikke som fejl, men som karakter. Den der fine kant af hestestald, lædersaddel og levende terroir, der bare får det hele til at sitre. Og så kommer frugten… kirsebær, tranebær, alt det røde, intenst og hypersaftigt, som et univers af lys og liv der bare skinner og stråler. Syre, tannin, og struktur i den smukkeste komposition. Den er så urimeligt elegant – og jeg ved godt, det ord bliver brugt for ofte (mig selv inklusiv) – men her giver det mening. For alt hænger bare sammen. Den glider frem med lethed og dybde på samme tid, og jeg fanger mig selv i at sidde og smile, fordi jeg faktisk ikke helt kan beskrive hvor godt det er. Det er bare uimodståeligt. Hvis man skræller Bourgogne for alt renomme og snobberi, står man tilbage med essensen af, hvad Pinot Noir egentlig er – det unikke, det uforlignelige, det der har sat prisskiltene, som de står i dag. Og det findes absolut ikke i al rød Bourgogne vin - men det bor i denne flaske. Skal du have topniveau Bourgogne – så har jeg ikke mødt et bedre tilbud end dette, punktum.

94 Point(tidligere årgang)

Winewherever, Rasmus Christensen

Indledningsvis vælter det op af glasset med aromatiske noter af vilde skovbær, svampe og løvfældende skovbund. Den har en saftig og mundvandsdrivende syre, fløjlsbløde tanniner og en elegant og velkomponeret afslutning. Det her smager forrygende godt! En vin der

92 Point(tidligere årgang)

Jyllands Posten

Fabien og Vincent Geantet har lavet en indsmigrende vin i den svære 2023-årgang, der bød på det største udbytte i regionens historie. Far og søn har ry for at lave vin i klassisk stil, der tilmed gør sig godt som helt ung. Det gælder også denne, godt hjulpet på vej af årgangen, der er virkelig tale om indbydende velskabt vin med flot frugt. Ærkeklassisk antrit, charmant kalket pinot-parfume med lakridsede undertoner og en tydelig ristet profil - let krudtet, tændt røgelsespind, sløjtlokale og mintchokolade dirrer over de mørke bær. Smagen er livlig og frisk, velafbalanceret og lang med en uhyre saftig signatur takket være en læskende syre. Flot og velafbalanceret bourgogne, der leverer virkelig elegant omgang ’saft og kraft’ for pengene inden for dette segment.

Hvordan smager Domaine Geantet Pansiot Hautes-Côtes de Nuits 2024?

Billede af forfatteren

Vinen beskrives af

Isak Broe Vinekspert DipWSET

Domaine Geantet-Pansiot Bourgogne Hautes–Côtes de Nuits 2024 står elegant kirsebærrød i glasset med et sart violet skær nær kanten… Næsen er livlig og ekstremt forførende med indsmigrende aromaer af hindbær, skovjordbær, hybenrose og morelkirsebær, der toppes med aromatiske urter, skovbundsmineralitet og diskrete fadnoter af kaffe, vanilje og bitterchokolade… I munden som forventet en Hautes-Côtes med klassisk finesse og store mængder højlandsenergi – men selv i den kølige 2024-årgang er der overraskende dybde og pondus i frugtsmagen. Den slubrende saftige bærfrugt får dejligt modspil af tanninernes rankhed og terroirets vibrerende kalkstensmineralitet, der løfter vinen og gør den uimodståeligt drikkevenlig. Finishen er udsøgt letkrydret fra den op til 18 måneder lange fadlagring med hele 30 % nye topfade. Endnu en gang bekræfter vinen sit topniveau – utvivlsomt blandt markedets flotteste og mest luksuriøse rødvine fra Hautes-Côtes! Drik nu eller gem 8-10 år fra høståret.

Smagenoter

Smagsprofil

Meget tør

Sød

Meget let

Meget kraftig

Meget blød

Meget tanninrig

Domaine Geantet Pansiot Hautes-Côtes de Nuits 2024 passer godt til...

Hvordan er Domaine Geantet Pansiot Hautes-Côtes de Nuits 2024 fremstillet?

Bourgogne Hautes Cotes de Nuits 2024 er skabt på 100 % Pinot Noir, som Domaine Geantet Pansiot håndplukker fra op til 60 år gamle vinstokke i Nuits-Saint-Georges-højlandet Combe de Chaux – nærmere bestemt fra 6,88 hektar i Chevannes, Messanges, Bévy og Curtil. Ved at plante græssorter mellem vinrækkerne øges biodiversiteten, mens høstudbyttet holdes nede på lave 45 hl/ha. Som resultat opnår frugten en for appellationen imponerende intensitet, der spiller perfekt sammen med højlandets mineralske nerve. Efter en firedobbelt sortering afstilkes alle druer, inden mosten gennemgår en kølig maceration i store trækar, der trækker farve og frugtaromaer fra drueskindet. Herefter følger spontangæringen med de naturligt forekommende gærstammer fra vinmark og vinkælder. Vinen modner 14-18 måneder på franske egetræsfade fra topleverandører som Cavin, Berthomieu og lokale Rousseau. 30 % nye fade beriger den røde bourgogne med udsøgte krydderier og elegante tanniner, mens omrøringen af gærresterne tilfører vinen en blød og harmonisk tekstur.

Lagringtype

Fad-/egetræslagring

Om Domaine Geantet Pansiot

image

“The wines are consistently excellent” – The Great Domaines of Burgundy

 “I must say I did not come prepared for quite such an impressive collection as that which Geantet delivered.” – Robert Parker

 “A very good source.”  – Clive Coates, Master of Wine

 “I have been impressed with the Geantet wines over the past 4 to 5 vintages…” – Allen Meadows, Burghound

 “Other highlights in Gevrey include Dugat-Py and Geantet-Pansiot – to name a couple of the very best” – Christopher Massie on Wine

 “If I don’t have to consider the price I paid, Armand Rousseau and Dugat-Py are still my favorite Gevrey Chambertin.  Yet, in terms of value for money, I vote for Geantet Pansiot.” – VinZealot Wine Blog

Som talrige anmeldercitater cementerer, hører familieejede Domaine Géantet‑Pansiot i dag til blandt Gevrey-Chambertins – ja, hele Bourgognes – mest profilerede og anerkendte vinproducenter. Siden Edmond Géantet og Bernadette Pansiots spæde opstart med 3 hektar vinmarker i 1954, er familiedomænet under sønnen Vincent og barnebarnet Fabien vokset til 21 ha – fordelt på prestigefyldte appellationer som Gevrey‑Chambertin, Chambolle‑Musigny og Marsannay.

I Master of Wine Benjamin Lewins hovedværk om Frankrigs bedste vine, A Guide to 500 Leading Vineyards, optræder Domaine Geantet-Pansiot blandt Côte de Nuits førende vinhuse – side om side med otte andre sværvægtere fra Gevrey-Chambertin: Pierre Damoy, Claude Dugat, Bernard Dugat-Py, Sylvie Esmonin, Fourrier, Denis Mortet, Trapet og Armand Rousseau. 

Også i referenceværket The Great Domaine of Burgundy finder vi Domaine Geantet-Pansiot blandt Bourgognes 141 bedste producenter – håndplukket blandt 3577 domæner, 266 negocianter og 16 kooperativer. Så er niveauet ligesom sat?

Hemmeligheden bag nogle af Bourgognes største vine starter i marken, hvor familien råder over mikroparceller med meget gamle vinstokke, der dyrkes bæredygtigt – uden herbicider og unødvendig kemi. Ved høsten sorteres druerne hele fire gange (!) – så frugten og terroiret kan skinne i hver eneste vin. Selv husets på papiret ydmyge Coteaux Bourguignon er en mikroproduktion af nummererede flasker fra tudsegamle vinstokke på 1,30 hektar – med et for appellationen uhørt lavt udbytte på 40 hl/ha. Fik vi nævnt, at vinen modner 14-18 mdr. på egefade – 20 % helt nye? Kend din bourgognemester på basisvinen!

Géantet-Pansiot sværger til præcision og håndværk i kælderen, hvor intet overlades til tilfældet. Hver eneste klase håndhøstes, og druerne afstilkes nænsomt – bær for bær – som familien selv kalder for deres ‘kaviar’. I samspil med en kølig maceration før gæringen fremelsker Vincent og Fabien således den aromatisk rene, harmoniske og frugtdrevne karakter, der er blevet et kendetegn – og adelsmærke – for husets vine. Fermenteringen sker spontant med terroirets og kælderens naturligt forekommende gærstammer.

Den malolaktiske gæring finder sted under den 14–18 måneder lange modning på franske egetræsfade – hvoraf 20-50 % er nye. Fadene udvælges udelukkende fra højt respekterede tonnellerier som Cavin, Berthomieu og – ikke mindst – lokale Rousseau fra Gevrey-Chambertin, der også leverer til Domaine Leflaive og flere gange er kåret som Meilleur Ouvrier de France (Frankrigs højeste udmærkelse for håndværk). Under modningen holdes vinen i tæt kontakt med gæren, og der foretages regelmæssig bâtonnage (omrøring af bærmen), hvilket bidrager til den elegante, afrundede og silkebløde tekstur, der kendetegner domænets vine – uden hårde kanter, men med præcision, nerve og udsøgt balance.

Præcis hvad vinelskere verden over forventer af Bourgognes absolutte elite. 

Vindata

Årgang

2024

Indhold

75 cl

Alkohol-%

12,5 %

Servering

14-17°C

Gemmepotentiale

8-10 år fra høståret

Lagring

Fad-/egetræslagring

Proptype

Kork

Emballage

6 stk. papkasse

Allergener

Sulferdioxid/ Sulfitter

Stregkode

5714766000802@1
Lignende produkter